Webdesign, markedsføring og video - dynamiske hjemmesider.   

   

Hvad har du brug for på en hjemmeside?

Du kan få alle mulige former for manipulerende og dynamiske funktioner indbygget i din hjemmeside. Du kan f.eks. "aflure" en række forhold om din bruger. Det kan være tidspunkt for besøg på siden, hvad brugeren kikker på f.eks. af produkter, IP-adresse, om brugeren bruger Windows, om der bruges Internet Explorer eller Chrome, om det er en mobil enhed eller en desktop, om brugeren har været på din side før osv osv. Du har ikke brug for det hele. Hvilke informationer du har nytte af er vigtigt at fastlægge. I modsat fald risikerer du at spilde dine penge. Masser af virksomheder og andre har dog ofte nok i en præsentation som den du kigger på nu evt. støttet af Google Adwords annoncering(som jeg naturligvis kan hjælpe dig med at administrere). Når du tænker over disse forhold så sæt dig i brugernes sted, hvad enten det er kunder eller andre. Det er jo brugerens ve og vel vi skal holde for øje - det er dem som skal have en god oplevelse når de besøger din hjemmeside. Du kan overveje følgende som udgangspunkt for hvad du skal have på din hjemmeside: Content marketing er en marketing teknik som bruges til at skabe og distribuere et værdifuldt, relevant og samstemmende indhold for at tiltrække en klart defineret målgruppe med det formål at denne i sidste ende belønner dig ved at blive loyale kunder eller brugere.
Selv en simpel hjemmeside skal dog have et godt tekstmæssigt indhold. Dette tekstmæssige indhold skal typisk bygges op omkring en række nøgleord (eller keywords som det hedder på godt udenlandsk) som f.eks. er beskrivelser på de varer eller tjenesteydelser som din virksomhed eller forretning sælger. Det kan også handle om en hobby eller en forening eller noget helt andet. Indholdet i denne sammenhæng er med i det hjemmeside-koncept som du kan få her.

Skal det være avanceret?

Svaret er: Næppe. Der er ikke ret mange almindelige virksomheder og personer som har brug for komplicerede internetløsninger. Hvis du har et stort varelager som du godt vil give brugere adgang til via Internettet så skal du typisk bruge en database. I databasen skal alle relevante oplysninger om varerne findes. Der skal være noget kode som kan indsætte, opdatere og vise status på de forskellige varer, gøre det muligt for brugere at søge efter en konkret vare og evt. afgive en bestilling. Det er selvfølgelig mere komplekst end en side som den du ser på nu - men det kan sagtens klares. Beskriv hvad du har brug i formularen til højre. Så hører du hurtigt fra mig med en effektiv løsning.
Så er der selvfølgelig sådan noget som video på hjemmesiden. Brug af video på hjemmesider er efterhånden ret almindeligt. Ofte indlejrer man en video som er uploadet til f.eks. YouTube eller Vimeo på hjemmesiden. Det er sådan set helt fint. Der er imidlertid nogle ulemper ved at vise videoer på den måde: Når du indlejre en video fra Youtube på din hjemmeside forærer du Youtube et "backlink". Det gavner ikke din hjemmeside, tværtimod. Hvis du selv indsætter videoer(uden brug af Youtube eller lign.) udnytter du effektivt den tilbøjelig brugere har til at dele/linke til hjemmesider med video. I den situation er det din hjemmeside som får fordel af eventuelle delinger/indgående links. Dette er en vigtig faktor.
I de fleste tilfælde vil en hjemmeside kun vise en enkelt video hvis "Youtube-metoden" anvendes. Flere videoer vil nemlig optage meget plads på siden. Man kan godt nøjes med en videofremviser til flere videoer med denne metode, men det vil kræve en programatisk løsning.
Vær også opmærksom på at brugere ikke anvender Youtube og lign. til at søge efter kommercielt indhold. Hvis du har en sådan video vil den næsten med sikkerhed ikke blive set ret meget. Dette vil betyde at den vil blive betragtet som uinteressant og medføre "nedgradering" i søgeresultater, også i Google.
Opdatering og komprimering! - Det er ikke muligt at opdatere en video på YouTube og samtidig bevare videoens URL, kommentarer, statistik, likes, tags og andre informationer knyttet til videoen. Du er nød til at starte helt forfra. Vimeo tilbyder imidlertid denne mulighed. Hverken YouTube eller Vimeo undlader at komprimere din video. Denne "behandling" af en video vil selvfølgelig påvirker dens kvalitet - nedafgående. Yderligere er der flere parametre som du ikke kontrollere. Den størrelse, opacitet, kontrast, lys og lyd m.v. som du giver din video kan blive ændret fordi videoen bliver "behandlet", læs komprimeret.
Selve betydningen af videoindhold på din hjemmeside kan anskues fra mindst to vinkler. Den ene handler om brugerens oplevelse af hjemmesiden og den anden handler om søgemaskinernes opfattelse af hjemmesiden. En video på hjemmesiden har nemt ved at skabe interesse hos brugerne og visse indikationer tyder på at hjemmesider med video kan placeres bedre i søgeresultaterne end sider som kun indeholder tekst og grafik.
Hvis du vil have total og umiddelbar kontrol over dine videoer uden indblanding fra andre hjemmesider og slippe for alle ovennævnte problemer, så kan du bruge en videoafspiller herfra (en eller begge af ovenstående) og en dynamisk funktion (som jeg koder til dig) til at down- og uploade videoer direkte på din hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte mig hvis du er interesseret i flere informationer om dette emne.

Et godt råd til dig som søger en webdesigner/udvikler etc.

Lad nu være med at kontrahere med et foretagende som tilbyder dig et hjemmesideprodukt hvis grundlag f.eks. er et allerede eksisterende, måske populært CMS system, hvor der er foretaget tilpasninger som ved første øjekast opfylder dine ønsker. Den slags CMS-systemer er gratis og noget som du i princippet selv kan rode lidt med for at få det til at vise hvad du ønsker. Hvis andre tilbyder dig den slags løsninger er risikoen for at du betaler for noget som ellers er gratis rimelig stor. Desuden er der en række forhold som er relevante at være orienteret om inden man opbygger sin hjemmeside på basis af et sådant CMS-system. Disse forhold kan du f.eks. læse om i denne artikel.
Ole